SMAGENE FRA MADSCENEN LEVER VIDERE

På Madscenen for professionelle samlede vi 1800 fagfolk til en dag fyldt med inspiration, viden og nye smagsoplevelser. På scenerne blev der delt idéer, teknikker og konkrete løsninger til det professionelle køkken, mens kokke, producenter og eksperter viste, hvordan morgendagens måltider kan tage form.

For at gøre det nemt at tage inspirationen med videre fra messen har vi samlet en række af de opskrifter, der vakte begejstring på messen. Her finder du både bidrag fra de forskellige masterclasses og fra Den Perfekte Bid – alle med fokus på smag, faglighed og kreative løsninger til professionelle køkkener.

 

FRA IDÈ TIL TALLERKEN

Opskrifterne viser den brede spændvidde, der kendetegner Madscenen. Fra en frisk efterårssalat med Borrisrug til Den Perfekte Bid, hvor smag, håndværk og præsentation mødes i små, kreative serveringer. Du kan også finde opskriften på Porchetta med kartoffelsalat og syltet rødkål, udviklet af Marlene Lindegaard i samarbejde med Grambogård, som viser, hvordan velkendte råvarer kan løftes med fokus på kvalitet og håndværk.

Du kan desuden lade dig inspirere af en grøn barsnack med friterede østershatte, som viser, hvordan plantebaserede ingredienser kan skabe attraktive alternativer i bar- og restaurantmiljøet uden at gå på kompromis med smag eller oplevelse. Barsnacken er udviklet som en del af et nyt projekt, der skal bidrage til flere plantebaserede restaurantoplevelser i Danmark.

Læs mere om projektet her.

 

INNOVATION MED FOKUS PÅ MINDRE MADSPILD

Blandt opskrifterne finder du også NaCls bud på Grapemåne til kaffebaren 2026. Kagen bygger på samme tanke som den klassiske citronmåne, men giver nyt liv til rester fra grapefrugt og demonstrerer, hvordan kreative løsninger kan være med til at mindske madspild og skabe nye smagsoplevelser.

 

EN VINDEROPSKRIFT I INTERNATIONAL KLASSE

Er du nysgerrig på, hvad der imponerede dommerne ved årets Green Chef International-konkurrence, kan du også finde Bjarke Jeppesens vindende krokette. En opskrift, der forener teknik, råvareforståelse og høj gastronomisk kvalitet og sikrede ham sejren i konkurrencen.

Uanset om du leder efter inspiration til nye retter, smartere udnyttelse af råvarer eller kreative serveringsidéer, finder du masser af faglige input i opskriftsamlingen fra Madscenen. Her kan du gå på opdagelse i opskrifter, der spænder fra bæredygtige idéer og plantebaserede løsninger til prisvindende gastronomi og nye måder at skabe værdi af eksisterende råvarer.

God fornøjelse i køkkenet.

 

HENT OPSKRIFTERNE HER

EFTERÅRSSALAT MED BORRIS RUG
af Jakob Ørstrup og Økologisk Landsforening
DEN PERFEKTE BID
af Marlene Lindegaard og Dagrofa Foodservice
PORCHETTA MED KARTOFFELSALAT OG SYLTET RØDKÅL
af Marlene Lindegaard og Grambogård
GRAPEMÅNE TIL KAFFEBAREN ANNO 2026
af NaCl, Gastronomisk Innovation
FRITERET ØSTERSHAT SOM BARSNACK
af REKOM Group og Plantebaseret Videnscenter
VINDERKROKETTE FRA GREEN CHEF INTERNATIONAL
af Bjarke Jeppesen, vinder 2026